Bencore

Bencore – gennemsigtige akustikpaneler

Lightben Acoustic fra vores italienske leverandør Bencore skiller sig markant ud fra vores øvrige akustikprodukter på ét punkt: de er gennemsigtige! Lightben Acoustics translucente egenskaber giver helt nye muligheder. Akustikpanelerne kan eksempelvis monteres som sænket, bagbelyst akustikloft eller de kan anvendes som akustiske skillevægge, der lader lyset, men ikke lyden, passere uhindret.

IN-SIGN leverer gennemsigtige akustikpaneler fra Bencore

Effektiv lyddæmpning ved glaspartier

De gennemsigtige akustikpaneler kan også anvendes som en effektiv lyddæmpende akustikbeklædning i forbindelse med eksempelvis ovenlyspartier. Glaspartiers hårde overflader kan være problematiske, idet de reflekterer lyde i rummet, og derved kan skabe en generende lang efterklangstid. Med Bencore akustikpaneler kan de altså forsynes med lyddæmpning, og stadig kaste det naturlige lys ind i rummet.

Både til nyt og eksisterende byggeri

Lightben Acoustic akustikpaneler kan naturligvis anvendes i forbindelse med nybyggeri, og produktets lave vægt på blot 3,9 kilo/m2 og den høje lystransmittans på op til 78 % gør dem også ideelle som eftermonteret akustikbeklædning i eksisterende byggerier. Panelerne kan enkelt monteres under eksisterende lofter eller foran ovenlysvinduer, og med brandklassen B1 (DIN 4102-1) er mulighederne næsten ubegrænsede.

Du kan hente yderligere oplysninger om bl.a. akustikpanelernes lystransmittans, lydabsorption og brandegenskaber på vores side “Projektering”.

Et nyskabende sandwichprodukt

De helt særlige Lightben Acoustic akustikpaneler er udført som et sandwichprodukt, i form af en for- og bagside i 1 mm mikroperforeret PETG og en 15 mm tyk polykarbonat-kerne i bikubemønster, bestående af helt gennemsigtige, cylindriske celler. Denne sandwichkonstruktion gør panelerne meget rigide, trods den lave vægt.

Lightben Acoustic i Gazproms kontorer

Lightben Acoustic anvendt som lyddæmpende skillevægge i kontorlandskab

Helt tæt på Lightben Acoustic. Her ses kernens cylindriske udformning og perforationerne tydeligt.

Lightben fra In-sign

Et gennemskåret Lightben-akustikpanel, som viser den lette og stærke sandwichkonstruktion.

© Copyright - In-sign | Baltorpbakken 9 | 2750 Ballerup | Tlf.: +45 4483 0208