Dalhem

Dalhem – akustiklameller

Akustiklamellerne fra Dalhem produceres af vores svenske leverandør, AH Production, som har specialiseret sig i at kombinere moderne og traditionelle byggematerialer med omhyggeligt håndværk, for derved at opnå produkter med forbedrede egenskaber i forhold til både udseende, akustik og ikke mindst brand.

Brandsikre akustiklofter og -vægge

Dalhem-lamellerne er udført i krydsfinér, og er beklædt med en overflade i en ægte finér efter eget valg. Resultatet er akustiklameller med et elegant udtryk, som er meget stærke og formstabile takket være kernen i krydsfinér. Akustiklamellerne fra AH Production opnår brandklassen B-s1,d0 og kan derfor anvendes til projekter med strenge krav til brandsikkerhed.

Akustiklameller kan bruges til akustikbeklædning af både vægge og lofte, og kan installeres lodret, vandret eller diagonalt. Kun fantasien sætter grænser.

dalhem akustikribber finértyper

Finértyper fra Dalhem – klik for at forstørre

Valgfri akustisk regulerende effekt

Akustiklamellerne fra Dalhem gør det muligt at tilpasse loft- og vægbeklædningens akustiske regulering helt trinløst. Lamellerne kan udformes med forskellig højde, lige som de kan monteres med valgfri C/C-afstand. Derved opnås forskellige åbningsgrader, og altså forskellige grader af akustisk absorption. Med en større C/C-afstand bliver den bagvedliggende akustikdug mere synlig, og derved opstår muligheden for at bruge akustikdugen som et decideret designelement. IN-SIGN kan levere akustikduge i alle farver med NCS-, RAL- eller Pantonekoder.

Du kan hente både panelernes og akustikdugenes akustiske data på vores side om projektering.

Enkel og lynhurtig installation

Dalhems akustiklameller kan anvendes til akustisk beklædning af både lofter og vægge. Afhængig af den valgte løsning leveres lamellerne med forskellige montagesystemer. Ved væginstallation fastgøres akustiklamellerne i aluminiumclips, som enkelt skrues i væggen efter den medfølgende skabelon. Skal akustiklamellerne installeres i loft, anvendes det medleverede system, som består af clips, der først fastskrues i lamellerne og derefter enkelt klikkes på plads i loftskinnen, som er forsynet med ”tænder”, som clipsen griber fat omkring. Begge komponenter i loftsystemet er udført i stål.

Vægmontage

1
2
1

Vægclips skrues enkelt op på væggen efter den medfølgende skabelon

2

Akustikribben trykkes ind i den u-formede clips. Enkelt og hurtigt.

Vægmontage

1
2
1

Mellemrummet mellem ribberne kan skræddersyes det enkelte projekt

2

Samlinger foretages midt på en clips. Det sikrer en helt glat overgang mellem to ribber.

Loftmontage

1
2
1

Loftclipsen skrues fast i akustikribbens bagside

2

Akustikribben trykkes op mod loftskinnen, hvor clipsen griber om skinnens tænder.

Loftmontage

1
1

Ved loftmontage kan afstanden mellem ribberne justeres ved hjælp af loftskinnens tænder.

© Copyright - In-sign | Baltorpbakken 9 | 2750 Ballerup | Tlf.: +45 4483 0208