Et rums efterklangstid er helt afgørende for, hvor godt rummet egner sig til sit formål. I undervisningslokaler til almindelig klasseundervisning tilstræber man eksempelvis en relativt kort efterklangstid på ca. 0,5 sekund. Derved undgår man, at underviserens stemme samt lyde fra lokalets øvrige brugere opleves som forstyrrende. Uønskede lyde og ekkoer “dør” hurtigt ud, hvilket er helt ideelt, når underviserens budskabs skal komme tydeligt frem til elevernes ører. Handler det derimod om store auditorier, åbne kontorer og koncertsale er kravene fra både brugere og lovgivning helt anderledes.

Vi har på denne side samlet en mængde information om efterklangstid, så du kan læse mere om de lovgivningsmæssige krav, forskellige byggematerialers akustiske absorbans og, hvordan man relativt enkelt kan anslå et rums efterklangstid.

1
2
3
4
1

Lydbølger reflekteres af loftet og når forsinket frem til lytteren. Dette kan afhjælpes med akustikbeklædning i loftet.

2

Bagest i lokalet reflekteres lyden af bagvæggen, og ankommer forsinket til lytteren. Dette kan afhjælpes med akustikbeklædning på bagvæggen.

3

Nedadgående lyde reflekteres af gulve, bordplader o.l. Oftest brydes og dæmpes disse lyde af inventar og personer, som opholder sig i lokalet.

4

Væggen bag taleren reflekterer lyden frem i lokalet. Afhængig af afstanden til væggen kan dette skabe en uheldig forsinkelse af lyden, inden den når frem til lytteren. Dette kan afhjælpes med akustikbeklædning, som også vil modvirke det såkaldte “flutter echo”, hvor lyde reflekteres frem og tilbage mellem modstående vægge.

Beregning af et rums efterklangstid

For at beregne et rums efterklangstid, kan du anvende følgende formel: RT60 = k(V/Sa)

  • RT60 er efterklangstiden (på engelsk: Reverberation Time), altså den tid lydhændelsen er om at falde med 60dB i styrke. Det svarer til én milliontedel af den oprindelige lydstyrke.
  • k er en konstant med værdien 0,161 når den angives i meter og 0,049 når den angives i fod.
  • Sa er den samlede overflades absorption (surface absorption) i et rum. Tallet er en sum af alle rummets overflader, multipliceret med deres respektive absorptionskoefficienter. Absorptionskoefficienterne udtrykker materialernes aborptionsfaktor ved givne frekvenser. Se en oversigt over almindelige byggematerialers absorptionskoefficienter.
  • V er rummets volumen.

På School of Audio Engineerings hjemmeside finder du en efterklangstidsberegner (husk at vælge enheden “meter” inden du går i gang). Vi har desuden lavet en oversigt over almindelige byggematerialers absorptionskoefficienter.

Hvad siger lovgivningen?

Værdier i Bygningsreglement 2008, 6.4.3 (uddrag)
Efterklangstiden i rum skal være i overensstemmelse med rummenes anvendelse. For bygninger til undervisning anses dette funktionskrav for overholdt, når:

• Klasserum, T ≤ 0,6 s, T er efterklangstid
• Undervisningsrum mindre end 250 m3 til korsang og akustisk musik, T ≤ 1,1 s
• Undervisningsrum mindre end 250 m3 til sang og musik, der er elektrisk forstærket, T ≤ 0,6 s
• Åbne undervisningsområder, A ≥ 1,3 x gulvarealet, A er absorptionsareal
• Fællesrum med loftshøjde på mere end 4 m og volumen større end 300 m3, A ≥ 1,2 x gulvareal.

Bygningsreglement 2008 indeholder også værdier for undervisningsrum til sløjd, gymnastiksale, svømmehaller, fællesgange og trapperum.

For daginstitutioner anses funktionskravet for opfyldt, når:

• Opholdsrum, T ≤ 0,4 s
• Opholdsrum med loftshøjde på mere end 4 m og volumen større end 300 m3, A ≥ 1,2 x  gulvarealet.

Forslag til projekteringsværdier i SBi-anvisning 216

Kontorbyggeri:

I enkeltpersonkontorer og møderum bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s.
I flerpersonkontorer bør absorptionsarealet (A) være større end 1,1 x gulvarealet.

Hospitaler, lægehuse, klinikker mv.:

I sengestuer bør efterklangstiden ikke overstige 0,8 s.
I undersøgelsesrum, behandlingsrum mv. bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s.

SBi-anvisning 218
SBi-anvisning 218 uddyber og præciserer ovenstående efterklangstider og absorptionsarealer. De gælder for alle heloktavbånd og ikke for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde.