Montage

Montage af akustikbeklædning

På denne side har vi samlet tegninger, billeder og dokumentation for, hvordan støjdæmpende akustikbeklædning fra IN-SIGN skal monteres. Nederst på siden finder du en liste over montagevejledninger og lignende fra vores leverandører.

Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at ringe på  +45 4483 0208 eller sende en mail til In-sign.

Typisk opbygning af akustikbeklædning på vægge

Her ser du en typisk opbygning af akustikbeklædning på en væg. En akustikvæg består i de fleste tilfælde af en bærende konstruktion i form af en væg eller en træ- eller stålkonstruktion. Denne fores typisk med 45 mm mineraluld, som efterfølgende beklædes med akustikdug (medmindre denne er formonteret på panelerne) og slutteligt monteres akustikpanelerne eller -lamellerne. Se også tegningen.

1
2
3
4
1

Væggen, akustikbeklædningen monteres på

2

Foran væggen er der et luftrum og eventuelt mineraluld

3

Akustikdugen monteres som det sidste lag inden den yderste beklædning

4

Slutteligt monteres vægpanelerne eller ribberne efter producentens anvisninger

Montage af akustikpaneler

Effektiv og korrekt montage af akustikpaneler

Der findes en lang række forskellige metoder til montage af akustikpaneler. Følg altid de anvisninger, der leveres sammen med det specifikke produkt! Akustikpaneler kan monteres som både væg- og loftbeklædning, men fremgangsmåden er markant forskellig.

Til vægmontage vil der typisk medfølge top-, bund- og samleskinner, som passer til de leverede panelers notgang, hvis akustikpanelerne skal monteres med skjult fastgørelse. Gustafs har lavet en video om, hvordan dette arbejde kan udføres. Vægpaneler kan også fastgøres med synlige skruer fra forsiden. Her er det vigtigt at forbore huller, der passer til skruerne, for at undgå at beskadige panelerne.

Tegninger fra Bolander & Schön – klik for at forstørre

Montage af akustiklameller

Enkel og lynhurtig installation

Dalhem-akustiklameller kan anvendes til akustisk beklædning af både lofter og vægge. Afhængig af den valgte løsning leveres lamellerne med forskellige montagesystemer. Ved vægmontage fastgøres lamellerne i aluminiumclips, som enkelt skrues i væggen efter den medfølgende skabelon. Skal akustiklamellerne monteres i loft, anvendes det medleverede system, som består af clips, der først fastskrues i lamellerne og derefter enkelt klikkes på plads i loftskinnen, der er forsynet med ”tænder”, som clipsen griber fat omkring. Begge komponenter i loftsystemet er udført i stål.

Vægmontage

1
2
1

Vægclips skrues enkelt op på væggen efter den medfølgende skabelon

2

Akustikribben trykkes ind i den u-formede clips. Enkelt og hurtigt.

Vægmontage

1
2
1

Mellemrummet mellem ribberne kan skræddersyes det enkelte projekt

2

Samlinger foretages midt på en clips. Det sikrer en helt glat overgang mellem to ribber.

Loftmontage

1
2
1

Loftclipsen skrues fast i akustikribbens bagside

2

Akustikribben trykkes op mod loftskinnen, hvor clipsen griber om skinnens tænder.

Loftmontage

1
1

Ved loftmontage kan afstanden mellem ribberne justeres ved hjælp af loftskinnens tænder.

© Copyright - In-sign | Baltorpbakken 9 | 2750 Ballerup | Tlf.: +45 4483 0208