Hovedpinepatienter har glæde af god akustikregulering

Det nye hovedpinecenter ved Glostrup Hospital er landets mest specialiserede behandlingssted til patienter med svær hovedpine.

Centret rummer et diagnosticerings-, forsknings- og kontorafsnit med støttefunktioner for de tilknyttede faggrupper og danner rammen om de ansatte, patienter og pårørendes dagligdag.

Et vigtigt arkitektonisk greb var at indrette bygningen efter patientgruppens særlige behov uden kontraster i overfladerne eller flimrende mønstre og farver.

In-Sign blev valgt til at levere akustikregulerende træpaneler fra Gustafs. Alle høje og generende lyde dæmpes med store felter med en nanoperforering; et hulmønster med huller på 0.5 mm, der sikrer den helt rigtige lyddæmpning. Hullerne er så små, at de ikke umiddelbart kan ses, så panelerne fremstår som en ensartet og rolig overflade af hensyn til patientgruppen.

Foto: Brahl Fotografi

Fakta om projektet

  • Projektnavn: Glostrup Hovedpinecenter
  • Placering: Glostrup
  • Kunde: Tømrermester Arne Hansen
  • Arkitekt: H+ Arkitekter A/S
  • Produktnavn og -type: Gustafs paneler
  • Brandklassifikation: B-s1,d0
  • Kernemateriale: Fibergips
  • Overflade: Egefinér
  • Perforering: Glat og Nanoperforering
  • Akustikdug: Nano
  • Montageprincip: Skjult Capax
  • Formater: Projektspecifikt
  • Mængde: 240 m²