Akustiske og arkitektoniske elementer går hånd i hånd

In-Sign har som underentreprenør for Enemærke & Petersen A/S stået for håndværket med de mange kilometer lameller, som præger byggeriet.

DTU modtog i 2017 tømrerprisen sammen med arkitektteamet Rørbæk Møller Arkitekter/Christensen & Co Arkitekter.

Priskomitéen peger på, at det vellykkede samarbejde mellem bygherre, arkitekt og de udførende håndværkere har været forbilledligt.

Et af de arkitektoniske hovedgreb i Biosfæren er brugen af finerede egetræslameller. ’Det er en utraditionel og kreativ måde at bruge træ på, så et nøgent og ’hårdt’ rum forvandles til et rum hvor akustik, design, lyse farvetoner i træet og formerne i de enkelte lameller og disses spil med hinanden smelter sammen til et helt nyt udtryk.’

’Rummet fremstår som noget, der kunne være hentet fra fremtiden, men egetræets glød er velkendt, så rummet på samme tid er en ukendt og kendt størrelse – hvor det gode håndværk er synligt overalt.’

Det var den lille egetræslund, som måtte fældes for at gøre plads til byggeriet, som var ophavet til ideen om egetræspanelerne.

I 2018 vandt det ekstraordinære atrium i Biosfæren det hæderkronede tyske arkitekturmagasin Details “Special Prize Inside”.

I alt 50.000 løbende meter egetræsstave er blevet produceret og monteret med stor præcision i overgangen fra loftflade, vægge og under de hængende rum, samt afslutninger omkring vinduespartier og døre.

Lamellerne er produceret i amerikansk hvideg på overfladen, med en kerne af tæt birkekrydsfinér for at skabe stabilitet. Råmaterialet er brandimprægneret – Jodsaltimprægneret – og samlet i kassetter.

Lameller i loft har et snit på 40×30 mm, på vægge 40×40 mm.

Fakta om projektet

  • Projektnavn: Biosfæren
  • Bynavn/placering: DTU Bygning 202 Lyngby
  • Kunde: DTU
  • Arkitektfirma: Rørbæk og Møller / CCO Arkitekter
  • Type produkt: Ribber
  • Kernemateriale: Birkekrydsfinér
  • Overflade: Egefinér
  • Akustikfilt: FR75 / FR450 Sort
  • Anvendelse: Kassetter
  • Brandklasse: B-s1,d0
  • Mængde: 45.000 lbm ribber