Et godt indeklima handler også om optimale akustikforhold

Det nye Skylab – DTU’s nye udvidelse på ca. 3.000 m2, er rammen om et tværfagligt innovationsmiljø i verdensklasse.

Skylab er designet med stor fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og lever op til DGNB – Guld. Tilbygningen har et minimalt energiforbrug, er fleksibel og kan let ombygges til nye formål. Den har et godt indeklima, optimale forhold for akustik og dagslys og kræver et minimum af vedligehold. Herudover er der i størst muligt omfang benyttet materialer, som er fremstillet med et minimalt energiforbrug, og som kan skilles ad og genanvendes.

DTU-Skylab har også opnået betegnelsen DGNB – Diamant for høj arkitektonisk kvalitet.

In-Sign har bidraget til den akustiske del af projektet ved at levere Signatur VFS panel med krydsfinerkerne. Arkitekterne har valgt birkefinér med hvidpigmenteret lak som overflade på de glatte og perforerede paneler. Derudover var ønsket, at den nederste række paneler skulle kunne bruges aktivt som whiteboard, så overfladen er behandlet med en speciallak, der kan skrives på. Alle paneler er testet og godkendt til B-s1,d0 – den allerhøjeste brandbestandighed.

Foto: Brahl Fotografi

Fakta om projektet

  • Projektnavn: DTU Skylab
  • Placering: Kongens Lyngby
  • Kunde: NHH A/S for DTU
  • Arkitekt: Rørbæk og Møller
  • Produktnavn og -type: Signatur VFS Perforeret og Glat
  • Brandklassifikation: B-s1,d0 for den fulde opbygning
  • Kernemateriale: Krydsfinér
  • Overflade: Skrællet birk med hvidpigmenteret lak
  • Perforering: ø20 mm
  • Akustikdug: Grå
  • Montageprincip: Forsænket skruemontage
  • Formater: Projektspecifikt
  • Mængde: 125 m²