Akustikregulering til kontorhus i Carlsberg Byen

På hjørnet af Ny Carlsberg Vej og Bohrs Gade, centralt i den nye bydel tæt på Elefantporten og med bl.a. Maskincentralen, Den snoede skorsten og Lagerkælderen som nærmeste naboer ligger Harild Hus.

Harild Hus er navngivet efter den danske arkitekt Carl Harild, der bl.a. arbejdede for Carlsberg og har stået for flere af områdets bygninger, herunder indleveringshallen med flaskelager, mineralvandsfabrikken, kraftværket med vandtårn og tidligere obelisk, kedelhuset m.fl.

I den nye kontorbygning har In-Sign leveret akustikregulerende lameller for at bidrage til et godt indeklima. Lamelpanelerne på kærnevægge er produceret i massiv eg og monteret med clips. Clipssystemet giver mulighed for at placere lamellerne helt præcist op mod døre og hjørner.

Fakta om projektet

  • Projektnavn: Harild Hus Carlsberg Byen
  • Placering: Valby, København
  • Kunde: Carlsberg Byen
  • Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter / NORD Architects
  • Produktnavn og -type: Lameller i massiv egetræ, 33×28 mm
  • Brandklassifikation: B-s1,d0
  • Kernemateriale: Massiv
  • Overflade: Lak
  • Akustikdug: A270, 1 mm grå
  • Montageprincip: Skjult montage med clips
  • Formater: Projektspecifikt
  • Mængde: 95 m2