Musikken har fået de bedste vilkår i Rødovres nye musikskole i Viften

Rødovre Kommune har opført en ny musikskole og bistro i tilknytning til kulturhuset Viften, som blev opført i 1989. Det er et led i at styrke bymidten og skabe et attraktivt kulturelt mødested omkring kulturhuset. Byggeriet er komponeret med tre lyse sale, der skyder sig op gennem en lavere zinkbeklædt base samt en selvstændigt formet café. Det nye bygningsanlæg åbner sig op mod omgivelserne og inviterer indenfor.

Kvaliteten af musik og tale er central i al akustisk regulering. Vi skal kunne være sammen i grupper for at tale sammen eller spille musik sammen. Er akustikken ikke i balance, har vi svært ved at opfatte og forstå de lyde der omgiver os.

I Rødovres nye musikskole har arkitekterne valgt at bruge perforerede paneler fra Gustafs for at optimere oplevelsen af samvær og musikudøvelse. Gustafs paneler har en kerne af fibergips, dækket med en valgfri finér. I musiklokalerne ved Viften har arkitekterne valgt oregon pine som overflade.

Hvert enkelt panel har en glat bort, og de er monteret med 5 millimeter vandret og lodret synlig fuge.

For at styrke den akustiske effekt yderligere og optimere den i forhold til musisk udfoldelse, er der trukket hvert andet panel frem på en af væggene, som en kassette, så der både er absorption samt refleksion i salen. Det understøtter alle niveauer af lyd, fra den mindste fløjtetone eller slag på en triangel til det store rockorkester.

Foto: Erik Brahl

Fakta om projektet

  • Projektnavn:  Rødovre Musikskole Viften
  • Placering: Rødovre
  • Kunde: Combi Byg A/S
  • Arkitekt: RUM as / Nobel Arkitekter a/s
  • Produktnavn og -type: Gustafs
  • Brandklassifikation: B-s1,d0 for den fulde opbygning
  • Kernemateriale: Fibergips
  • Overflade: Oregon Pine
  • Perforering: ø8, c/c 20 mm
  • Akustikfilt: Sort lyddug
  • Montageprincip: Skjult
  • Formater: Projektspecifikt
  • Mængde: 450 m2