DTU 202 vinder Tømrerprisen 2017

DTU bygning 202 ’Biosfæren’ modtager tømrerprisen 2017

In-Sign har som underentreprenør for Enemærke & Petersen A/S stået for håndværket med de mange kilometer lameller som præger byggeriet.

DTU modtager prisen sammen med arkitektteamet Rørbæk Møller Arkitekter/Christensen & Co. Arkitekter.

Priskomitéen peger på, at det vellykkede samarbejde mellem bygherre, arkitekt og de udførende håndværkere har været forbilledligt.

Et af de arkitektoniske hovedgreb i Biosfæren er brugen af egetræslameller. ’Det er en utraditionel og kreativ måde at bruge træ på, så et nøgent og ’hårdt’ rum forvandles til et rum hvor akustik, design, lyse farvetoner i træet og formerne i de enkelte lameller og disses spil med hinanden smelter sammen til et helt nyt udtryk.’

’Rummet fremstår som noget, der kunne være hentet fra fremtiden, men egetræets glød er velkendt, så rummet på samme tid er en ukendt og kendt størrelse – hvor det gode håndværk er synligt overalt.’

I alt 50.000 løbende meter egetræsstave er blevet produceret og monteret, med stor præcision i overgangen fra loftsflade, vægge og under de hængende rum, samt afslutninger omkring vinduespartier og døre.

Lamellerne er produceret i amerikansk hvideg på overfladen, med en kerne af tæt birkekrydsfinér for at skabe stabilitet. Råmaterialet er brandimprægneret – Jodsaltimprægneret – og samlet i kassetter.

Lameller i loft har et snit på 40×30 mm, på vægge 40×40 mm.

Tidligere priser til In-Sign

In-Sign var også i 2012 med på vinderholdet ved uddeling af tømrerprisen til Kræftpatienternes Hus Hejmdal i Århus.

I marts 2017 vandt det nye psykiatrisygehus i Slagelse MIPIM prisen. Her bidrog In-Sign med den akustiske panelbeklædning og ribbebeklædning til store dele af byggeriet.

Citater er hentet fra priskomitéens motivering
Foto: Adam Mørk